.

Knud Brix

på Hotel Villa Gulle i Nyborg

  

Så gjorde han det igen, Hr. Knud Brix – holdt koncert på en aften hvor det danske fodboldlandshold spiller en vigtig Vm-kamp. Dette afholdt dog ikke en masse mennesker fra at møde op til en herlig aften på Hotel Villa Gulle. 

Lørdag den 19 juni lagde Villa Gulle lokaler til Knud Brix  ” Shadows from the past” koncert. Der var totalt udsolgt. En særlig ting jeg hæftede mig ved var, at ejeren af Villa Gulle modtog gæsterne personligt. Det er ikke noget man oplever hver dag - man følte sig virkelig velkommen. 

Koncerten startede kl.18.00 med en perlerække af de mest velkendte Shadows melodier, startende med Shadoogie.  

De fleste mennesker kommer for at lytte til musikken – andre (mig selv) kommer selvfølgelig også for at lytte til musikken – men det skarpe øje og hørelsen er fokuseret på Knud’s guitar og guitarlyd.. Min gode ven Reinar fra Ferritslev, havde gjort mig selskab ved bord 1 (bordet tættest på Mr.Brix). 

Efter 45 minutter med herlig Shadows nostalgi – så var det tid til Villa Gulle’s herlige buffet.

Gulle’s buffet skal roses til skyerne. Der blev virkelig sørget for gæsterne – og mad var der nok af.  Laks, tarteletter, flæskesteg osv. osv. Jeg mindes stadigvæk den herlige dessert – 4 forskellige islagkager, den ene bedre end den anden. 

Efter en super herlig buffet og kaffe – gik Knud i gang med 2 afdeling. Herlig Shadows musik fra Knuds’s guitar, krydret med lidt andre numre, som f.eks. et flot medley af Andrew Lloyd Webber melodier. 

Gulle opfordrede folk til at tage en sving om – dette tilbud var der mange der tog imod. Knud måtte ud i flere ekstranumre inden en velspillet og veltilrettelagt koncert var slut. Som gæst vil jeg sige tak til Gulle for en herlig aften med en super god buffet og perfekt betjening. Tak til Knud for en rigtig dejlig aften i Nyborg på trods af, at jeg missede en landskamp i fjernsynet. 

Hvad ingen måske ved var, at jeg talte med et ægtepar ude i ”rygerummet” . Det viste sig, at manden havde fået billetten til aftens koncert af sine børn i 60 års fødselsdagsgave. Børnene havde søgt på internettet og fundet frem til aftenens koncert. Jeg er sikker på, at vi genser dette ægtepar til ShadowDania i Nyborg til September. 

 

Henning Duch Nielsen / Ringe