Denne måneds profil er:

Mogens Holm-Andersen

 

Min historie ligner jo nok langt hen ad vejen alle andres i denne herlige klub. De fleste af os er omkring pensionsalderen og er startet med en rød Høfner med læder, engang i de tidlige tressere.

Det gælder også mig, der er en årgang 1946. 

Det hele startede nok med en Tommy Steele film. Ung mand med guitar hed den. Men nu kunne man jo ikke bare få en guitar der i de sene halvtredsere. Så først da jeg selv kunne tjene penge, kom det røde lyn fra Åge Jensen i Stengade. Så var det ellers i gang med rejsegrammofonen og en Shadowsplade. Man lærte hurtigt at spille en Shadowsmelodi, uden at ane noget om tone art eller akkorder. Det har været kønt. 

Jeg fik efter nogle år kontakt med resterne af The Lions. ( Skinnie minnie, huskes måske af ældre medlemmer) Det var Ole Kierketerp, som også er en Østerbrodreng. Vi fik startet et band, The Playboys. Da de andre var etablerede, gik det ret hurtigt derefter. Da jeg var 17, kom det første engagement. 30 dage i Nyhavn 41. God måde at øve på. Efter 5 timer hver aften i 30 dage, lød det helt tilforladeligt.

Derefter kom vi via Jens Dahl og Defenders, som var gamle skolekammerater op i Jomfruburet, som var det blå stempel på det tidspunkt. Men allerede der var det for længst ovre med Shadowsnumre og ekko på guitaren. Som man ser, blev den byttet med en Gretch, en herlig guitar der lyder godt uden tilsætning.

Så en Fender Baseman var min forstærker i mange år. En dejlig tør sag med Lansing speakere, de gamle håndviklede.

Derefter kom en årrække med Hit House, Carusellen, Starclub og Place Pigalle om sommeren på bakken. Og så Jylland i weekenderne, der tjente man mest, de havde endnu ingen orkestre selv. Senere blev vi husorkester på Ryttergården i Klampenborg, mens Bakken holdt lukket. Den gamle Gretch var nu skiftet til en Fender Jazzmaster. En herlig rå guitar, med twanglyd. Så der var fart på. Havde personligt en lille udflugt til Holland i nogle måneder, med Trixon combo, der var ledet af Egon Kjær, der senere var mange år i Keld og Donkeys.

Efterhånden, kom jeg med i kredsen omkring Sir Henry og Tommy Seebach band. Det gav mange studiejob, så jeg var fast mand i Metronome studiet i de år. Der lavede vi en gruppe ved navn Sirius, målrettet til dansktoppen. Den havde en del succses, bla. Med "Ka´ du ha det rigtig godt", og et par andre, en dansk udgave af "Hucklebuck" opnåede en langvarig andenplads.

 

( Hør Hucklebuck HER )

 

Vi er nu fremme ved midten af 70erne, og jeg fik nu et almindeligt arbejde ved siden af. Var folkeskolelærer. Men lavede dog 2 børnerock LPer. Fristende og givende lige på det tidspunkt.

Børnepladerne solgte som varmt brød dengang. De hed ("Midt i en skolemad" og "Sommersalat"). Det var sange jeg selv skrev og musikken indspillede Tommy og jeg selv.  

Hør "En håbløs drøm" fra LPen "Sommersalat" HER, hvor det er legendariske Mogens "Django" Petersen der spiller intro og solo. 

Derefter havde jeg vist fået musik nok, en levevej gennem mere end 20 år. Så der kom en lang pause fra det. Men man går jo altid og nusser lidt alligevel. Da jeg opdagede at der var noget der hed UBhank, ved en tilfældighed, under besøg hos min gamle ven Skårup i Apollon musik, skete der noget. Det var for sjovt til at kunne passere uden at blive prøvet. Så jeg fik en Strat mex med hjem, og spillede Shadows, selvom det egentligt var nyt for mig. Men langt ude på overdrevet, lå alligevel en erindring om de gamle instrumentalnumre.

På den måde lærte jeg også at der var en Shadowsklub. Herlig at man kunne møde ligesindede der. Ældre musikere som jeg selv, der alle sad i deres respektive hjem, og drønede løs med deres backingtracks. Der fik jeg kontakt med Thomas Krüger, der havde en rigtig strat til salg, og en vibrolux. Jeg købte begge dele. Så ringen er sluttet. Nu sidder jeg igen og spiller Shadows og andet godt hjemme i soveværelset. 

Så en stor tak til Shadowsklubben, for at den findes. Det gør den kun fordi nogen gider at have al besværet med at drive den.

 

Mogens Holm Andersen