Denne måneds profil er:

John Railton   

 

Manden som er kendetegnet ved ” The Golden Voice ”.

John Railton, født 1954 i Hull, Yorkshire, England.  En by som ligger ca. 30 km. fra den gammel ”vikingehovedsted” York som hed Jorvik ”den gang”.

Faderen var tenor – så Johns sangstemme, er noget der ligger i generne.

Allerede som dreng/ung mand begyndte han at synge korsang og ellers gik ”musiktiden” med at lytte og synge til meget ”sort musik” som f.eks. Motown.

Men naturligvis var Cliff og The Shadows også musik, der fængede. 

I 1985 rejste John østpå til lille Danmark. Det var naturligvis en dansk kvinde,  (velkendt for så mange), der var årsag til, at John i de næste mange år, boede og arbejdede i Danmark.

Det skal vi og John nu ikke være så kede af – for det førte i midten af 90.er på Lolland, Campingpladsen Western Camp til – at Johns sangkarriere begyndte at tage fart.

Det forholdt sig sådan, at John lå på campingpladsen – og som den udadvendte charmør han er, fik han gode musikkontakter på pladsen.

 

John Railton – under en optræden på Western Camp

En kvinde, der var ”hyret” til at skulle synge/underholde på pladsen – havde meldt afbud og John indvilligede i, at overtage hendes plads – og han sang alt fra country til forskelligt 60.er musik.

Det var ubetinget en succes – så det er gentaget mange gange siden.

Det var starskuddet til Johns sangkarriere.

Han begyndte nu ”at sælge sig selv” med et karaoeke koncept og fik stablet et 60èr show på benene. 

Her kom Cliff for alvor ind i billedet. John synger i ca. samme toneleje som Cliff og John har en rigtig god stemme, der passer til bl.a. Cliffnumre. 

Efterhånden kom der mere ”gang” i jobbene og såvel Jylland, Fyn og det øvrige Sjælland har haft glæde af Johns optrædener. 

I 2005 rejste John et års tid tilbage til England og her blev det til mange optrædener på diverse pubs m.v. og bl.a. til en optræden for Oxford Speedway, i forbindelse med deres årsafslutning, hvor stort set alle nationaliteter var repræsenteret.

Også i England gik det forrygende godt – selvom konkurrencen der er noget større end herhjemme. 

Men når man nu har prøvet at leve i Danmark og er tæt knyttet til forskellige personer – ja så måtte turen gå tilbage hertil – og musikkarrieren måtte fortsættes i Danmark.

Når man som John nu er så glad for  bl.a. Cliff sangene og Shadowslyden – ja så bør der også være en guitarist med på scenen.

Det giver både mere liv og frem for alt  en bedre sound.

John og Johnny Aasberg (også klubmedlem) dannede duoen Bachelor BoyZ, men duoen holdt ikke så længe, hvilket antageligt skyldes aldersforskellen mellem de 2. 

Men at opgive og blot fortsætte med at være alene på scenen – det gjorde John nu ikke. 

Via Palle (Batman / webmaster) blev John meldt ind i Shadowsklubben og fik sat en annonce op, hvor han søgte en guitarist/band.

Johnny Guitar Winsløw henvendte sig og i løbet af meget kort tid blev et decideret Cliff- og Shadows Show stablet på benene. 

Premieren skete i Hvidovre i august og  det var ubetinget en stor succes.

Flere jobs ligger og venter - Demo CD er udarbejdet - Flyers/plakater ligger også klar.

John Railton & Johnny Winsløw

Hjemmesiden er etableret og kører.  SE HER

 

En glad afslappet John siger:

Jeg er optimistisk med hensyn til den musiske fremtid – jeg brænder for at optræde og tror på projektet ”Bachelor BoyZ”, hvor kemi, indstilling og interesser er meget ens for os begge. 

Omkring Shadowsklubben har jeg kun rosende ord – ”det er jo fantastisk, at så mange mennesker med ens ”hang” til den instrumentale guitarmusik kan mødes og ha` det rart” og klubbens hjemmeside er meget informativ.

Hør Bachelor BoyZ spille "Living Doll" HER 

 

 

Ovennævnte portræt affattet af Johnny Winsløw – efter samtaler med John. 

 

...