Denne måneds profil er:

 

Bandet 2009

      

Tommy    -    Teddy    -    Kjeld    -    Johnny

 

Et 4 mands band fra Københavns Vestegn som må siges, at bestå af  erfarne ”modne” musikere, idet bandmedlemmernes samlede alder overstiger de 200 år. 

Det hele startede med, at bassisten Kjeld Jørgensen, rytmeguitaristen Tommy Ovesen og trommeslageren Finn Hansen, samt lead guitarristen Lars Aarup (alle Rødovredrenge) i 60.erne stiftede bandet The Shapes, som de spillede i indtil hustruer, uddannelse og børn fyldte så meget, så musikken var nødt til at blive lagt på hylden.

Venskabet har dog holdt ved igennem alle årene, selvom instrumenterne lå og samlede støv. 

Ungerne flyttede hjemmefra, uddannelsen var for længst tilendebragt  og de respektive hustruer var nu med på, at ”drengene” igen skulle hygge sig med musik.

Shapes startede i begyndelsen af dette årtusinde op igen – og en 5. mand Finn With kom med på keyboard.

De begyndte igen, at spille den nok så velkendte 60.er rock – men de havde aldrig glemt Shadowsmusikken og de var enige om, at det var det, de alle ville spille.

Men det kræver en god leadguitarist med den rigtige lyd. Det lykkedes at få fat i Erling Hallstein, som godt nok ikke var fra Rødovre, men som ville det samme med bandet musisk. 

I 2004 blev Sound of The Shadows officielt dannet og nu begyndte det faktisk at gå stærkt.

Bandet spillede i flere år til Rødovre Byfest, holdt koncert i Viften og var også en tur hinsides til en svensk Shadowsclub. Repertoiret blev udbygget med traditionel 60èr musik og Tommy m.fl. begyndte nu  også at bruge mikrofonerne.

Det førte til forholdsvis mange jobs rundt omkring.

 

Det første oprindelige Band.

 

Desværre stoppede trommeslageren og keyboardspilleren efter nogle år og en ny trommeslager skulle findes.

Det blev Teddy Kelm – som angiveligt er arveligt belastet, idet Teddys fader også var trommeslager.

Teddy var en erfaren herre – og har formentlig et af Danmarks største trommesæt, som han forstår at bruge. Teddy har spillet over hele landet og i de yngre dage var det med bandet Buffalo, som også formåede at indspille flere cd.ere.

Nyhavn kender Teddy alt til. Det var lige før, han boede der, så ofte spillede han i Nyhavn 41.

Mange andre bands/musikere har også haft glæde af Teddy.

Sound of The Shadows fortsatte således nu som 4 mands band.

På et tidspunkt omkring årsskiftet 2008/2009 valgte Erling at stoppe i Bandet. 

Gode råd var dyre – for Kjeld, Tommy og Teddy – ville fortsætte.

Erling blev erstattet af Johnnny Winsløw (Hvidovre) og samtidig kom måske Danmarks bedste ”Cliff-sanger” til i form af John Railton.

Ret hurtigt blev det klart, at Sound of The Shadows (4 mand) fortsat skulle fortsætte med såvel den traditionelle 60èr musik, men også med Shadowsmusikken. Men herudover skulle der være et decideret maksimalt 2 timers Cliff- og Shadowsshow, hvor John Railton stod i front med hans superstemme. 

Det er hvad de første måneder i 2009 er gået med – og alle er enige om, at det tegner rigtigt godt.

Premieren med Sound of The Shadows har fundet sted – med succes.

Premieren med John Railton with Sound of The Shadows finder offentligt sted den 2. maj i Hvidovre.

Forventningerne er store og fremtiden synes med rette og god grund at se optimistisk ud, så bandet og John kører bare på – der skulle gerne være relativt mange gode år forude for alle 5.

Hjemmeside: http://www.soundoftheshadows.dk/